Mange er ikke klar over hvad en stamtavle egentlig er, da de ikke har taget sig tid til at undersøge hvad det er og indebærer, som følge af at de alligevel ikke har tænkt sig at tage hunden med på udstilling, eller ikke har tænkt sig at bruge den til avl. Med dette indlæg forsøges der at sætte fokus på, hvad en stamtavle egentlig er, og hvad den kan bruges til.

Stamtavlen og hvorfor den er nyttig

En stamtavle fungerer som et fysisk bpedigreeevis på, hvor hunden stammer fra, hvem dens forældre er, og hvilken race den tilhører. På baggrund af stamtavlen kan man få et ret tydeligt indblik i, hvordan en given hund kommer til at opføre og udvikle sig når den bliver voksen. Stamtavlen er dog samtidig er værktøj, der af opdrættere er blevet benyttet til at sørge for, at der den dag i dag findes hunde, der er meget specialiserede inden for hver deres felt. Den dag i dag findes der for eksempel både gode og effektive jagt- og politihunde.

Stamtavlen er således et kraftigt værktøj, hvis man eksempelvis leder efter en hund med et bestemt temperament, eller se ud på en bestemt måde. Man kan nemlig, ved at kigge i dens arvemasse, fortælle en del om, hvordan hunden sandsynligvis kommer til at opføre sig i fremtiden. Det kan for eksempel være at man ønsker at finde en hund af en given race, hvor man gerne vil have, at dens adfærd skal stemme overens med, hvad der er typisk for den givne race.

Stamtavler kan dog ikke kun benyttes i forhold til hundens adfærd. En anden af fordelene ved en stamtavle er, at man kan undersøge hundens stamtræ, for at finde ud af om der er tendens til bestemte genetiske sygdomme i hundens familie, hvorved det er sandsynligt at hunden kommer til at udvikle samme sygdomme i fremtiden.