Følgende indlæg kommer til at omhandle hunderacen afghansk mynde. Denne race er populær i det meste af Europa og USA, og benyttes, på trods af dens veludviklede jagtinstinkt, kun sjældent til jagt i Danmark. Hunden er både høj, atletisk og stærk, og er mest kendt for den meget bløde og skinnende pels, der historisk set holdt den varm, når den gik rundt i de kolde bjerge i Afghanistan.

Hundens adfærd

Mange mennesker oplever at denne race kan virke meget reserveret, og har et meget selvstændigt syn på verden. Man kan som hundeejer derfor opleve, at det kan være svært at træne den, da den virker til at være mindre modtagelig over for træning, end det er tilfældet med andre hunderacer. Det kræver således en større indsats af træneren før det kommer til at lykkes. Har man som hundeejer denne ihærdighed, ser hunden dog yderst majestætisk ud, når den for eksempel deltager på hundeudstillinger, hvor den går med næsen i sky og viser den skinnende pels frem til de fremmødte.

Hunden har brug for en del motion. Helst vil den gerne ud på områder, hvor deAfghan Houndn kan løbe frit rundt. På trods af at den har et veludviklet instinkt for jagt, benyttes den meget sjældent til dette. Det hænger sandsynligvis sammen med at det ofte tager længere tid at træne den til jagtformål, end andre hunderacer, hvorfor jægerne synes det er nemmere at vælge en anden hund.

Racens historie

Oprindeligt har denne hunderace hjemme i bjergområdet mellem Pakistan, Indien og Afghanistan, og man mener at den er mere end 5000 år gammel. De udgaver af afghansk mynde som man ser i Europa i dag, adskiller sig ofte fra de hunde der findes vildtlevende i Afghanistan. Dette hænger sammen med at hundene i Europa og USA ofte er fremavlet med det formål, at forfine hundens skinnende pels.